Kirkernes historie

Bording Sogn – historisk rids skrevet af Hans Thomsen

Det gamle Bording sogn, der eksisterede indtil slutningen af 1800-tallet, var langt og smalt. Det strakte sig op mellem Storåen og Karup Å, hvis grønne å-dale på det første stræk blev adskilt af den lyngklædte Bording Bakkeø. Fire mil – eller næsten 30 kilometer – var der fra Agerskov i nordvest til Christianshede i sydøst. Sognet var opdelt i 16 ejerlav, og gårdene lå som to perlerækker langs kanterne af bakkeøen ud mod å-dalenes enge.

Midt i dette sogn lå Bording kirke. En lille, uanseelig middelalderkirke, hvis ydermure var af tilhugne granitsten, mens de indvendige vægge var af rå, utilhugne kampesten. Kirkerummet var hvidkalket med rester af kalkmalerier. Der var bjælkeloft og klinkegulv. I midtergangen lå en række gravminder, og under gulvet blev der i 1891 fundet en muret gravhvælving med 7 kister. Kirken var uden tårn. Klokken, der bærer årstallet 1487, hang i en klokkestabel af træ sydvest for kirken.

På grund af hedeopdyrkning, stationsbyernes opkomst og en stor befolkningstilvækst blev der i slutningen af 1800-tallet foretaget en del ændringer af sognestrukturen i Midtjylland og bygget en række nye kirker. For Bording sogns vedkommende betød dette, at sydsognet (Christianshede og Guldforhoved) i 1894 blev et selvstændigt kirkedistrikt omkring den nybyggede Christianshede kirke, mens nordsognet (Agerskov og Munklinde) i 1898 blev udskilt fra Bording sogn og tillagt det nyoprettede Ilskov sogn.

sogn

Bording sogns form og udstrækning.

 

 

 

KirkeB

Bording Kirke

 

Bording sogn var fra midten af 1800-tallet præget af kraftige vækkelsesbevægelser og en stor kirkegang. Dette – sammenholdt med befolkningstilvæksten og den lille, efterhånden meget brøstfældige, middelalderkirke – bevirkede, at sognets beboere besluttede sig for en ny og større kirke.

Den gamle kirke blev revet ned, og 12. september 1897 kunne den nuværende Bording kirke indvies. Den nye kirke blev tegnet af Viborg-arkitekten C.A Wiinholt, der sandsynligvis var inspireret af et Grækenlands-ophold umiddelbart før Bording-projektet. I hvert fald valgte han det græske kors som kirkens grundplan.

Over denne grundplan blev kirken bygget på den gamle kirkes plads med stil-elementer hentet fra forskellige historiske perioder. Den gamle kirkes granitkvadre blev anvendt som sokkel- og hjørnesten. Og granitvinduesbuerne fra middelalderkirken blev anbragt som udsmykningsnicher i væggene i det nye kirkerum.

Inventaret fra den gamle kirke blev ført med over i den nye kirke: Granitdøbefonten med 1500-tals dåbsfadet, prædikestolen fra 1611 og altertavlen fra 1612 (med en overbygning fra 1897). Klokken fra 1487 blev bibeholdt og fik senere en muret klokkestabel. Kirkens orgel er fra 1967 og bygget af ”Marcussen & Søn” .

AlterB

 

Altertavlen i Bording kirke er fra året 1612. Indskrifterne er de oprindelige, mens midterfeltet med Golgata-motivet er fra 1865. Overbygningen med Agnus Dei-motivet er fra 1897.

PraedB

 

Prædikestolen i Bording kirke er fra året 1611. De fire evangelister er 1700-tals malerier afdækket ved restaureringen i 1997

Før100-års jubilæet i 1997 blev kirken og dens inventar gennemrenoveret under ledelse af arkitekt Børge Hornbæk Madsen og konservator Jens Johansen. Kirken fik tilbygget et nyt våbenhus med moderne faciliteter. Et nyt gulv med en ændret udformning af kor-trappen gav nye muligheder for kirkespil og musikalske aktiviteter. På altertavlen blev de originale indskrifter fremdraget. Og prædikestolens evangelist-billeder fra 1700-tallet blev genfundet under to lag overmaling.

Kirken er åben når graveren er på kirkegården. Dog er der lukket, når kirken er klargjort til et arrangement/gudstjeneste. Der ligger besøgsguide i kirken i reolen i våbenhuset. Denne kan frit benyttes under besøg i kirken.

Læs mere i Hans Thomsen ”Bording Kirke og Sogn”. Bogen kan købes ved sognepræst Lindvig Osmundsen eller lånes på biblioteket.

 

Christianshede Kirke

kirkec2

Kirken set fra syd-vest

 
Christianshede kirke blev indviet den 14. august 1894. Efter lang tids tovtrækkeri havde man endelig valgt at placere kirken ved Sigtengaard nøjagtig midt imellem de to ejerlav Guldforhoved og Christianshede.

Her havde der i øvrigt tidligere ligget en kirke. Sigten kirke nævnes år 1500 under Vrads herred, men vi kender hverken dens oprindelse eller undergang. I Pontoppidans Atlas fra 1769 nævnes ruiner af en nedbrudt kirke ved Sigten. Og der fandtes da også stadig murrester på stedet, da kirkebyggeriet blev påbegyndt i 1893.

Kirkens arkitekt var R. Frimodt Clausen, Århus, der også tegnede nabokirkerne i Engesvang, Brande og Gludsted i samme periode. Han valgte til Christianshede kirke en ”nygotisk” byggestil med spidsbuer, kamtakker og et væld af stræbepiller – en byggestil, der har givet kirken det humoristiske tilnavn: domkirken på heden.

Indvendig fremstår kirkerummet i dag, hvor en del vægornamenter og indskrifter er overmalet, særdeles enkel og harmonisk med lyngfarvet bjælkeloft og solidt egetræsinventar. Kirkens orgel er bygget af ”Marcussen & Søn” i 1969. I 1999 fik Christianshede kirke en ny klokke.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Døbefonten er malet stærk blå og falder derfor i øjnene, når man kommer frem i kirken.

 

 

AlterC

Alterpartiet, med det enkle trækors, pyntet til bryllup.

 

Ved parkeringspladsen uden for kirken står en ”vildtbanesten”, som blev fundet tæt ved kirken. Den fortæller os, at vi her – for 250 år siden – befandt os på grænsen til ”Den kongelige Vildtbane”, hvor kongen havde den absolutte jagtret, og hvor det kunne være livsfarligt at lege krybskytte

DCF 1.0

 

I 1999 blev der indviet en ny klokke på 450 kg støbt i Frankrig. Den bærer inskrivtionen “På Christianshede kalder jeg til Kristi ord til dåb og nadverbord”.

 

 

 

 

Også stednavnet Christianshede har royalt tilsnit. I midten af 1700-tallet blev Sigtengaard opkøbt af kongen, og dens hede udstykket til de ”kartoffeltyskere”, der i 1759 ankom til sognet, og som byggede deres koloni, hvor nu Christianshedevej krydser hovedvej A13.

Læs mere i: ”Christianshede kirke 100 år” ved Svend Skyum og Jørgen Vingborg. Bogen er udsolgt men kan lånes på biblioteket