Velkommen til hjemmesiden |
||||
| Når menighedsrådene og
sognepræsterne har valgt at gøre brug af dette medie,
er det fordi vi ved, at mange mennesker søger
oplysninger om mange ting på internettet. Der er et hav
af muligheder for at søge alle slags oplysninger på
nettet, og derfor er der mange, der søger
dér. Her i Bording og Christianshede Sogne har vi mange gode ting, vi gerne vil oplyse om. Derfor kan man på www.bordingsogn.dk finde gudstjenestelisten, gudstjenestevejledning og hvem man skal kontakte i forbindelse med forskellige begivenheder der har tilknytning til kirken. Det vil også være muligt at få oplyst, hvad man gør ved f.eks. fødsel, dåb, bryllup eller begravelse. Man kan søge oplysninger om kirkelivet i sognene, hvilke organisationer og kredse der er, som man kan have interesse i at kende. Kirkebladet vil også kunne findes på siden. Sognepræsterne lægger sine prædikener på hjemmesiden, det giver mulighed for at fordybe sig i dem. Lidt sogne- og kirkehistorie vil der blive plads til. |
Menighedsrådene
har også deres afsnit på www.bordingsogn.dk. Her vil
man kunne se, hvem der sidder i rådene, og dagsordner og
udskrift af beslutningsprotokollerne vil være at finde
der. Salmesangsaftner, koncerter, kor, orkestre og
solister vil blive præsenteret samt sognemøder og
talere, der kommer ved disse lejligheder. Når hjemmesiden er fuldt udbygget, kan man på www.bordingsogn.dk ved hjælp af links bevæge sig ind på andre hjemmesider f.eks. de kirkelige ungdomsorganisationer, missionsselskaberne eller via Folkekirkens hjemmeside komme ind på andre sognes hjemmesider, og i øvrigt hele det kirkelige miljø. Det skulle også blive muligt at komme ind på Ikast Bynet, og der orientere sig om, hvad der sker i Ikast- Brande kommune. Vi håber, at Bording og Christianshede Sognes hjemmeside kan blive til gavn og glæde for de mange, der både i og uden for sognene færdes på nettet. |
|||
Sognepræsterne og Menighedsrådene i Bording og Christianshede |
||||